Første halvdel af 1900 tallet var det ”Mellemthy” hovedstad, byen med de to tårne. Hørdum har den ældste Håndværker & Borgerforening uden for Thisted by, den dækkede et område fra Hvidbjerg på Thyholm til Thisted landsogn. Den gamle meddeler til Thisted Amtstidende, Jens Chr. Jensen udtalte under en samtale, om det gamle Hørdum! Det var den Villest by, dvs. den driftigste by mellem Thisted og Struer. Ingen andre byer havde så driftigt et handels & foreningsliv. Måske for driftig, for de andre byer.

De begyndte efterhånden at melde sig ud og selv danne borgerforeninger. Snedsted og Hørdum holdt længst sammen og den gamle forening er behørigt mindet ved den store sten i anlægget, fra foreningens opstart i 1880.

Hørdum var Byernes by. Ikke andre stationsbyer havde et så, rigt og frodigt handels og håndværkerliv. Her var alt til livet fra vugge til grav, fra dåbskjolen til ligtøjet, op mod midten af 1900 tallet var der et halvhundrede forretninger i byen. Mælkekuskene var betroet at købe ind til folk i oplandet, En landmand fra Sønderhå gav hans mælkekusk mandat til indkøb af en regnfrakke, en knægt var ved at samle en cykel af gamle stumper, han sendte bud efter en dåse cykellak, for i Hørdum kunne man få alt.

Gamle kilder beretter om Hyrdhom, navnet betyder noget i retning af en slags vidjehegn – pileflethegn til at holde dyrene samlet om natten, mens hyrden hvilede ud efter at have travet efter dyrene hele dagen.

Det gamle Hørdum lå omkring kirken i Østerhørdum, mens det nuværende Hørdum, ligger i Vesterhørdum, I matriklen hedder det Øster og Vesterhørdum.

Hele området bliver dag af Østdanmark omtalt som udkantsdanmerk, men i gammel tid var det ikke sådan. Vor egn var kendt langt ned i Sydeuropa, gamle kilder beretter om at romerne kendte til os deroppe i det nordlige, i det såkaldte frie Germanien

Her havde man den eftertragtede handelsvare rav, der på græsk kaldtes Elektron, deraf navnet elektricitet. Så både før og efter år 0 sendte romerne en flåde derop til de vilde normanner, man var vel en verdensmagt, der selv kunne hente dette Nordens Guld. Der findes dog ingen kilder, der beretter om held i ravjagten.

I ufredstider kunne fjendtlige hærafdelinger også godt finde denne Afkrog Thyeland. I 1644 under svenskekrigen blev Hørdum overfaldet og fuldstændig udplyndret på et døgns mareridt, inder de drog til næste offer.

De gamle gårde ved kirken er i dag udflyttet og der er ingen spor af den tids bebyggelser, men vi ved hvor de lå. Med Thybanens linieføring begyndte stationsbyen at tage form. Den legendariske kromand og iværksætter Johannes Nyboe, der som ung mand var kommet til Koldby og havde koncession på postruten Thisted Oddesund (post og persontransport) Kæmpede indædt for at få banen over Koldby, når byen var et punkt på ruten, så kunne man da ikke undgå Koldby. Men her kæmpede selv Nyboe forgæves. Man forlagde banen hvor jorden var billigst, i dette tilfælde Vesterhørdum, hvor det meste lå hen i hede og vandhuller. nu var Nyboe ikke den der satte sig hen og surmulede, kunne banen ikke komme til ham, så kunne han komme til banen. Uanset linieføringen, så ville han udnytte fremskridtet. Så Nyboe opkøbte grunde langs banen og byggede sine kroer, Sjørring Vold. Hørdum kro. Kro i Hurup (Det senere Missionshotel, nu hotel Thingård) alle bygget samtidig med banen i 1882. Inden det hele begyndte lå der kun enkelte huse, Tårnvej 6 og Legindvej 5.

Nu bredte Hørdum sig i alle retninger, sammen med kroen eksportstaldene, Nyhåbsvej 4-6. Bager og manufaktur på hjørnet overfor kroen. Sammen med banen kom købmand Olsen og overtog den nyopførte bygning Sportsvej 10. Selve byggeriet af såvel købmandsforretningen som kro er udført af Nyboes bygmester Nicolaj Tandrup fra Hørsted. Alle hans bygninger er kendetegnet ved en kampestenssokkel.

Hørdum var kendt som byen med én kirke og tre missionshuse, eller menighedslokaler samt en kro. På Tårnvej 58. byggede Indre Mission deres hus i 1902, efter af at have købt grunden af C, Kjærgård i ” Nørgård” her var sagførersalæret 10 kr. og 22 øre. Byggeriet kostede 2.868.36.

Det Danske missionsforbund byggede i 1913 deres hus på Tårnvej 18. Efter at slagtermester J.P. Christensen på Nyhåbsvej 9, havde bragt bevægelsen med sig fra Thisted. Man havde hidtil holdt møder sammen med den amerikanske brødremenighed i den to etagesbygning der lå på Sportsvej, hvor nu Hørdumhallen ligger. Bevægelsen havde i 1890 købt grunden af ejeren i ” Vestergård” Tårnvej 20, for den sum af 300 kr. Hele deres historie er spændende læsning og kan ikke bringes her, men læs den på side 96, i bogen om Hørdum ” Mellem Disse Grønne Høje ” fra 2005. Bevægelsen fik en dramatisk afslutning og medlemmerne søgte over i Missionsforbundet.

Dette var en kort repræsentation af den gamle mellemthys hovedstad Hørdum (Hyrdthom) Gav det appetit til mere så læs foruden den allerede nævnte bog også to binds værket fra 1993 ”En Duft Mellem Hav og Fjord” begge skrevet af lokale historie grupper.